Fokus på, at tilføre ledelseskompetencer
SMV Capitals investeringsfokus er traditionelle danske produktions, service –og handelsvirksomheder i SMV-segmentet, og vores kernekompetence og fokus er, at transformere disse virksomheder til vækstvirksomheder. Når potentielle emner evalueres, er det vigtigste kriterium for SMV Capital, at der skal kunne sammensættes et stærkt management team, som har kompetencerne og ambitionen til succesrigt at transformere virksomheden til en vækstvirksomhed.
SMV Capital skaber først og fremmest værdi gennem mennesker ved kompetenceudvikling af ledelsen og konkret med indsættelsen af effektive bestyrelser, hvor de enkelte medlemmer aktiveres med konkrete operationelle bestyrelsesopgaver. Derudover øger SMV Capital også virksomhedernes kompetencer gennem sparring på strategi, forretningsudvikling, driftsoptimering og professionalisering af støtteprocesser.